Godt at vide når du skal gøre forretning i Holland

Hurtigoversætter tager sig af alle dine oversættelser!

Kontakt os for mere information!

Skal du på forretningsrejse til Holland, eller blot handle med hollænderne? Så er det i den grad det værd, at lære en smule om folket og dets kultur. De fleste forbinder Holland med byen Haag, hvor den Internationale Domstol har sæde, eller det verdenskendte elektronikmærke, som vi alle har mindst et produkt af hjemme på hylden, nemlig Philips. Men store runde ost i lange baner, smarte og fikse cykler, samt friske tulipanmarkeder i alle regnbuens farver er også symboler for Holland. Holland eller Nederlandenes landskab er domineret af vand hvilket har forårsaget at der i landet er blevet skabt geniale vandsystemer som består af diger, poldere og dæmninger. Tre store europæiske floder, nemlig Rhinen, Waal og Maas når ind i Holland.

Hvad de fleste ikke ved om Holland, er at det i mange historiske perioder har været et af verdens rigeste lande, det var blandt andet her at aktiemarkedet blev opfundet. I dag har Holland stadig et af verdens stærkeste, og mest stabile økonomiske systemer. Med en befolkning på 16,5 millioner er landet det tættest bebyggede, men også et af de tættest befolkede lande i hele verden. Mere end 40 % af befolkningen er bosat i Randstad området som er Amsterdam, Rotterdam, Den Haag og Utrecht. Holland er en meget vigtig eksportør i landbrugs og gartneriprodukter, og de helt store selskaber såsom Shell, Unilever, Akzo, Nobel, Aegon, ING Group, og Heineken er ikke ukendte for os danskere. Som følge af landets andel i energiforekomsterne i Nordsøen er Holland endvidere en stor energiproducent, og desuden verdens femte eksportør af naturgas.

For at sikre sig et godt forretningsforhold med hollænderne, er det udover at man ved lidt om selve landet, vigtigt at man kender deres forretningsmentalitet. Endvidere lidt om hvad de sætter pris på, og hvad der imponerer dem. Vi giver dig vores bedste tips, nedenstående!

Forretningskultur

Udover at hollænderne er kendt for deres utroligt åbent sindede, venlige, kreative men fremfor alt også ærlige mentalitet, har de også været et af de første lande i verden til at legalisere kønsneutralt ægteskab. De er endvidere kendt for deres tolerance overfor aktiv dødshjælp, abort og såkaldte bløde stoffer, såsom hash. Forretningsmæssigt er hollænderne også generelt nemme at have med at gøre. Ikke blot minder de meget om os danskere, men de deler også den samme tendens til ærlighed samt det at forholde sig meget direkte til hinanden. Der er plads til small talk, men begynd ikke som den første til dette. Selvom small talk opfattes som højst nødvendigt under et forretningsmøde da det skaber en noget roligere stemning, er det bedre at holde lidt lav profil indtil man har ’set sig lidt omkring’.

Etikette

Selvom man af ren høflighed tiltaler en ældre dame eller mand ude i offentligheden formelt, er det mest almindeligt at man ikke bruger formel tiltale som potentielle forretningspartnere. Brug efternavnet hvis ikke der er nævnt et fornavn og så snart du kender en person ved fornavn, så brug dette. Vær påklædt ligesom du ville gøre det hjemme i Danmark skulle du til et forretningsmøde, for her er hollænderne ikke særligt anderledes. Giv et fast håndtryk og hav øjenkontakt, da dette er underforstået etikette, ligesom du i Danmark er vant til.

Hollænderne sætter stor pris på ærlighed, og går meget op i at man holder sit løfte uanset om det handler om forretninger, eller blot privat. Konsensus bliver vægtet meget højt, såvel hvad angår forretninger, politisk, eller blot i familien. Med andre ord, er alle i firmaet på lige fod med hinanden. Dette kommer til udtryk ved at næsten ethvert forslag som indebærer forandring, først skal overvejes af flere medarbejdere i huset, før der bliver truffet en endelig beslutning. Det kan derfor anbefales at du undersøger hvem der er med til at spille kortene, da disse personer højst sandsynligt også kommer til at få indflydelse i forhandlingerne.

Har du brug for hjælp?

”Hollandsk lyder da som en blanding mellem tysk og engelsk”. Dette er ofte sådan sproget opfattes. Hollandsk erfares generelt som værende et svært sprog, såvel mundligt som skriftligt. Også for os danskere er det svært at følge med og gætte sig frem til hvad de ord vi tror lyder engelske, eller tyske egentligt betyder. Det er derfor højst nødvendigt, at man får oversat alle vigtige dokumenter der vedrører ens forretninger, fejlfrit og professionelt til enten hollandsk eller blot engelsk. Hollænderne er generelt meget gode til engelsk, men tænker man på de vigtigste forhandlinger indenfor ens handel med hollænderne, er det vigtigt at disse oversættes til korrekt hollandsk.

Kunden er altid i fokus hos os, og hvis du ønsker at få oversat et dokument til eller fra hollandsk er du det helt rette sted! Vi har et netværk på mere end 4000 oversættere, som oversætter til og fra 150 forskellige sprog, og vi er stolte af at kunne kalde os Danmarks mest kompetente oversættelsesbureau. Der vil med vores hjælp ikke opstå misforståelser, hvad enten det er på engelsk eller hollandsk. For udover at vores oversættere er højtuddannede folk som kender dit dokuments indhold samt dets baggrund, lever og ånder de nemlig i det hollandske samfund.

Fra første kontakt, mellem os som firma og dig som kunde, vil der være et tæt samspil, hvor vi ikke er tilfredse, før vi har leveret det ønskede resultat. Vi tager udgangspunkt i, hvilken type tekst der er tale om, samt hvornår og hvordan, oversættelsen skal bruges. Vores oversættere arbejder også om aftenen, og i weekenderne, hvilket gør os til en af de hurtigste! Hvad enten det er juridisk, kommercielt, medicinsk eller af anden type. Der findes ikke en tekst, som vi ikke kan levere en oversættelse af.

Så når du skal indgå forretningsaftaler i Holland, og skal bruge en oversættelse lynhurtigt, men af den bedste kvalitet, så tag kontakt til os.

2016-12-29T16:48:50.8398576Z

Fatima Vangen
Vil du vide mere?

Stil dine spørgsmål direkte til denne specialist.

Female83950
customer service
American Translators Associations logoEUATC og VviN’s logoProz’ logoDIN CERTCO’s logoKiva supporter-logo